Efterårs-getaway

Forkæl dig selv og én du holder af med en efterårs-getaway på Kaløvig Badehotel

En perfekt kombination af livet ved kysten og byens puls

Træd ind i en verden af afslapning, kulinariske oplevelser og naturskønne omgivelser med et getaway på Kaløvig Badehotel. Beliggende i den hyggelige Kaløvig Bådehavn, lige ved Aarhusbugten og kun 15 km fra Aarhus Domkirke, byder vores badehotel på en perfekt kombination af byens charme og kystens idyl.

Nyd en gåtur i den smukke bådehavn, hvor bådene vipper i bølgerne, og marsvinene og sælerne leger i vandet. Den betagende udsigt over Aarhusbugten og Mols Bjerge kan både nydes på en gåtur langs vandet og fra vores brasseries vinduer.

Kulinariske oplevelser i smukke omgivelser

Under dit ophold vil du blive forkælet med en udsøgt tre-retters brasseriemenu i vores brasserie. Vores talentfulde kokke har sammensat en menu, der kombinerer lokale råvarer og sæsonens bedste ingredienser, så du kan opleve en symfoni af smag og aroma.

Vælg mellem vores forskellige værelsestyper for at skræddersy din perfekte oplevelse. Fra ældre værelser med delt bad til nyrenoverede værelser og suiter. Suiten indeholder lækker dobbeltseng med udsigt ud over vandet. Skrivebord, sofa og spisebord – så du kan vælge at nyde middagen helt privat på værelset. Du kan koble af med et varmt karbad placeret, så du kan nyde udsigten, når du stikker næsen op over sæbeboblerne. Lige udenfor døren er der terrasse, hvor du kan lade tiden stå stille med morgenmad, en god kop kaffe og den flotteste udsigt over Aarhusbugten og Mols Bjerge. 

Der er noget for enhver smag og budget. Uanset hvilken værelsestype du vælger, vil du vågne op til en lækker morgenmad der kickstarter din dag med friske, lokale råvarer, imens du nyder den betagende udsigt. Måske tager du en morgendukkert og hopper i saunaen eller tager en strandstol med ned på den smukke hvide badestrand. 

 

Book direkte på info@kalovigbadehotel.dk
eller ring på tlf: 39 39 02 60 for at booke dit ophold

Oplevelser i Aarhus og omegn

Udforsk Aarhus’ mange attraktioner, spændende museer og hyggelige gader, som ligger mindre end 15 kilometer væk. Er du mere til friluftsliv og hyggelige gåture i det fri, så kan du også få rigeligt af dette på dit getaway. De naturskønne Mols Bjerge, ligger som kulisse i Kaløvig Bådehavn og blot en kort køretur væk.

Kaløvig Badehotel tilbyder en række faciliteter, der gør dit ophold endnu mere behageligt. Tag en strandstol med ned på den hvide badestrand, Costa Kaløvig, og nyd en dukkert i det forfriskende vand. Bliv varmet igennem i saunaen og nyd den smukke solnedgang. Vi tilbyder gratis parkering og Wi-Fi, så du kan føle dig hjemme og forbundet under hele dit ophold.

Oplev alle årstider i Aarhus og skab uforglemmelige minder ved kysten på Kaløvig Badehotel.