Kaløvig Bådehavn ligger knap tyve kilometer nord for Aarhus, lige ud til bugten og med Mols Bjerge som fascinerende baggrundskulisse. Herfra kan sejleren let nå til de mange, skønne bugte og strande på Mols, Samsø og Tunø.
I bugten lever der marsvin og sæler, og de senere år er der set delfiner, der boltrer sig i vandet.
Kaløvig Bådelaug er en lille, hyggelig sejlklub med gæstepladser og gode faciliteter for alle sejlere. Tæt på havnen finder du en fin, hvid sandstrand, der er perfekt til en dukkert – og om efteråret kan I plukke havtorn på stranden.