Nyd et efterårsophold et stenkast fra Aarhus
Med vores efterårsgetaway får du alt det, der gør et ophold på Kaløvig unikt
Oplev efteråret på Kaløvig Badehotel, hvor gyldne farver, frisk havluft og udsigt over Aarhusbugten danner rammen om et ophold med ro, nærvær og forkælelse. Her sænker tempoet sig, vinden rusker let i træerne, og dagene inviterer til hyggelige stunder og gode oplevelser.
Forkælelsesopholdet giver dig alt det, der gør efteråret særligt på Kaløvig: god mad, afslappet stemning og tid til hinanden.
Ved ankomst byder vi på en velkomstdrik – perfekt til at starte opholdet i rolige omgivelser – og om aftenen venter en 3-retters menu baseret på sæsonens bedste råvarer.
Efter en god nats søvn vågner du til morgenbuffet med friske specialiteter, nybagt brød og udsigt over det rolige vand.
Gå en tur langs kysten, mærk den friske efterårsluft, eller nyd et glas vin indendørs i varme og hyggelige rammer – her handler det hele om at give dig et ægte efterårspusterum.





