Oplevelser i og nær Aarhus

Skønne oplevelser i og omkring Aarhus

På Kaløvig Badehotel værner vi om ro, nærvær og æstetik. Nærområdet omkring Kaløvig Badehotel byder på et væld af oplevelser, der passer perfekt ind i denne stemning. Her har vi samlet inspiration til udflugter i Aarhus og Djursland, så I kan udforske både natur, kultur, byliv og familieaktiviteter under jeres ophold hos os. 

Skønt område tæt på Århus

Kaløvig Bådehavn ligger knap 14 kilometer fra Aarhus centrum, lige ud til bugten og med Mols Bjerge som fascinerende baggrundskulisse. Herfra kan sejleren let nå til de mange, skønne bugte og strande på Mols, Samsø og Tunø.

I bugten lever der marsvin og sæler, og de senere år er der set delfiner, der boltrer sig i vandet.

Lige uden for vinduerne på Badehotellets værelser kan du hoppe i Aarhusbugten og efterfølgende varme dig I saunaen, så husk badetøjet.

Kaløvig Bådelaug er en lille, hyggelig sejlklub med gæstepladser og gode faciliteter for alle sejlere. Tæt på havnen finder du en fin, hvid sandstrand, der er perfekt til en dukkert – og om efteråret kan I plukke havtorn på stranden.

Tag jer tid til at nyde en á la carte menu på vores restaurant tæt på Århus.

Naturoplevelser

Kaløvig

Nationalpark Mols Bjerge

De danske nationalparker indeholder nogle af de mest unikke danske landskaber. Nationalpark Mols Bjerges 180 km2 store istidslandskab har da også gennem tiden haft stor tiltrækningskraft på mange mennesker – og er i dag Østjyllands mest besøgte kyst- og naturområde.

ARoS Kunstmuseum (Aarhus)

ARoS er med sine 20.700 kvadratmeter fordelt over 10 etager ét af Nordeuropas største kunstmuseer. Hvert år modtager ARoS omkring én million besøgende, hvilket gør det til det mest besøgte kunstmuseum i Skandinavien. ARoS’ ambition er at blive blandt de 10 væsentligste kunstmuseer i verden. Dette skal ske ved at gøre tingene på nye og utraditionelle måder, hvor museet blandt andet spiller sammen med det omgivende samfund.

Derudover har ARoS etableret ARoS Triennial, der løb af stablen første gang i 2017, dedikeret en hel etage til formidlingscentret ARoS Public og har planer om at udvide museet, så der er plads til flere mennesker og mere kunst.

ARoS har fire store særgallerier, et ARoS Focus-galleri og en etage med installationskunst. I hvert galleri præsenterer ARoS kunst fra museets samling eller af nationale og internationale kunstnere som for eksempel Grayson Perry, Robert Mapplethorpe, Joana Vasconcelos, Bill Viola, Olafur Eliasson, Paul McCarthy, Shirin Neshat, Lucian Freud og Francis Bacon.

Kultur

Den Gamle By i Aarhus

Træd ind i historiens levende verden i Den Gamle By, der er et unikt frilandsmuseum midt i Aarhus, hvor 75 historiske bygninger fra hele Danmark danner en autentisk
købstad. I kan spadsere ad brolagte gader og opleve, hvordan hverdagslivet tog sig ud i 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Besøg de gamle butikker, værksteder og hjem, hvor personalet i tidskorrekte dragter levendegør historien og får jer til at føle, at I virkelig er rejst tilbage i tiden. 

Moesgaard Museum (ved Aarhus)

Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse og har skiftende særudstillinger, der præsenterer verdens fornemmeste kulturarv. 

Shopping i Aarhus

Danmarks andenstørste by byder på et væld af shoppingoplevelser i stemningsfulde gader. Gå en tur ned ad Strøget og besøg både moderne stormagasiner og små designbutikker, eller udforsk Latinerkvarterets hyggelige specialforretninger og cafeer. Uanset om I er på udkig efter nordisk mode, interiør, lokale delikatesser eller kunsthåndværk, vil Aarhus’ pulserende byliv inspirere jer – her er noget for enhver smag i en atmosfære, der gør shopping til en oplevelse i sig selv. 

Byliv

Tivoli Friheden

Tivoli Friheden er Aarhus’ forlystelsespark placeret i gå afstand fra centrum i den smukke Marselisborgskov. Oplevelser for alle aldre!

Tivoli Friheden tilbyder i løbet af en sæson alt fra musikkoncerter med stærke nationale og internationale kunstnere til spændende events for hele familien. Parken har også sin helt egen kultursal i Hermans, der byder på alt fra intimkoncerter, teaterforestillinger til foredrag til et bredt publikum.

Med vores mange udbud af muligheder og underholdning er Tivoli Friheden det ideelle valg for alt lige fra familieture til virksomhedsarrangementer.

Vi ses i Friheden!

Øvrige attraktioner

Djurs Sommerland

Er I til fart, leg og sjov for hele familien? Så glæd jer til 9 temalande, Danmarks største rutsjebaner, det kæmpestore Vandland og over 60 forlystelser for både små og store legebørn. Kom og oplev, hvorfor Djurs Sommerland er kåret til Nordens bedste sommerland 4 år i træk. Prøv Tigeren, årets vildeste nyhed og Danmarks største Gyro Swing. 

Kattegatcentret (Grenaa)

Kattegatcentret ligger ved Grenaa Havn, helt ud til Kattegat. Derfor kan vi både se, dufte og mærke havet hver eneste dag. Det er lige noget for sådan nogle havtosser som os! Heldigvis er vi ikke de eneste, der er bidt af havet. Kattegatcentret åbnede i 1993 og har siden haft over 6 mio. besøgende.

Kaløvig

Ree Park Safari (Ebeltoft)

Tag på safari blandt vilde dyr fra fire kontinenter i Ree Park – Djurslands
store safarizoo. Her kan I køre med parkens Land Rover gennem den afrikanske savanne og komme helt tæt på giraffer, næsehorn, zebraer og strudse. I kan også hoppe på toget America Express og opleve bisonokser og bjørne på den nordamerikanske prærie, eller besøge løver og geparder i deres store naturområder. Ree Park lægger vægt på dyrevelfærd og naturoplevelser og er et besøg værd. 

Randers Regnskov

Randers Regnskov er en tropisk zoologisk have, og vores målsætning er, at et besøg skal være en totaloplevelse. Som gæst færdes du i samme rum og i det samme varme fugtige klima som hovedparten af vores dyr og planter. Dyrene vil snart gemme sig bag grene og klipper og snart komme så tæt på, at du kan se det sorte under deres negle eller mærke suset fra deres vinger.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær blandt de første som hører om vores spændende arrangementer, idéer til din ferie og gode tilbud.